Araknofobi

Araknofobi er angsten for edderkopper og er en af de mest udbredte fobier.

Araknofobi

Det diskuteres vidt og bredt om araknofobi er (delvist) medfødt eller om det er tillært.
Om det er det ene eller det andet vil jeg ikke gøre mig klog på, men tilgengæld ved jeg at araknofobi kan reduceres betydeligt eller fjernes helt.

Et araknofoabiforløb henvender sig specielt til personer, der bliver meget oprevede over synet af de almindelige danske husedderkopper og som føler sig begrænsede i det daglige over deres araknofobi. Ligeledes kan rejsende, der føler sig ængstelige ved at rejse til varmere himmelstrøg, på grund af de edderkopper eller insekter, der findes på disse breddegrader, have glæde af at få fjernet deres araknofobi.

Symptomer
Symptomerne på araknofobi er typisk, høj puls, hjertebanken, svedeture, panik, flugt og der er ikke usædvanligt at skrige højt når man ser en edderkop. Årsagen til det forholdsvist uskyldige billede af en edderkop på denne side er netop, at et billede af en rigtig edderkop vil få mange personer med araknofobi til at forlade siden samtidigt med at de vil få en grim forskrækkelse.
Araknofobi er specielt frustrerende da du godt ved at de små danske edderkopper ikke er farlige. Og alligevel går du i panik når du ser dem – ind i mellem til stor forundring eller endda morskab for andre.

Behandling
Hypnose er min foretrukne tilgang til arbejdet med araknofobi. Dog findes der nogle meget effektive coaching øvelser som benyttes, hvis du ikke ønsker at være i hypnose.
Ved araknofobi starter vi med at måle, hvor stort dit ubehag ved edderkopper er. Det kan ske ved at du tænker på en edderkop eller, hvis du er i stand til det, ser på et billede af en edderkop og vurderer hvor ubehagelig følelsen der opstår i dig er, på en skala fra 0-10.
Herpå sker selve forandringsarbejdet – enten i hypnose eller ved coaching. Ved begge tilgange arbejder vi direkte med den ubehagelige følelse som araknofobien udløser i dig.
Vi slutter af med din oplevelse af det arbejde vi har udført sammen og vi foretager en måling som før vores arbejde og her vil du allerede efter første session opleve en markant forbedring.

Bemærk
Som ved visse andre fobier kan det kan være fornuftigt at beholde en vis opmærksomhed i forhold til potentielt giftige edderkopper. Rejser man til varmere himmelstrøg, fx bushen i Australien, så er en let aktpågivenhed over for edderkopper man ikke kender på sin plads.

Book din tid online nu ved at klikke her

Eller ring til mig på 7120 1779 og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Image courtesy of AKARAKINGDOMS at FreeDigitalPhotos.net

Modtag mail med rabatter, nyheder og gaver fra Velysion Coaching

Like på Facebook