Cases


Den eneste der kontinuerligt forhindre dig i at nå dine mål er dig selv.

På denne side beskrives nogle cases med personer jeg har arbejdet med. Navnene på personerne er ændret ligesom jeg har fjernet personlige detaljer der kan identificere dem.

Dårlig minder i forbindelse med fyring
Angst for slanger
Ændring af overbevisningen; ’jeg SKAL være den bedste’
Træt, udmattet og uden overskud
Eksamensangst

Dårlig minder i forbindelse med fyring

Mette er en dynamisk ung kvinde, der igennem flere år havde et arbejde hun var rigtig glad for, hendes arbejde var værdsat og hun var vellidt blandt kollegaer. Det var indtil hun fik en ny chef. Af ukendte årsager så denne nye chef sig gal på Mette. Pludselig var der ikke noget af hende arbejde der var godt nok og forholdet udviklede sig til at blive regulær hetz og mobning. Den nye chefs opførsel over for Mette smittede i en vis grad af på Mettes kollegaer. Fra at være en vellidt medarbejder, hvis arbejde blev påskyndet, blev en ellers meget stærk kvinde brudt ned. Hun frygtede at gå på arbejde, blev nervøs, irritabel og havde til sidst svært ved at udfører sine arbejdsopgaver.
Mette sagde selv sit arbejde op uden at have noget andet arbejde at starte på. Da jeg mødte hende, var hun begyndt at arbejde med sig selv, men hun havde stadig ikke noget fast arbejde og tanken om chefen eller det firma hun arbejde for, gjorde hende i rigtig dårligt humør. Nogle gange i kort tid og nogle gange resten af dagen. Til tider kunne hun være trist og modløs i flere dage.
Mette var meget åben for at arbejde med sig selv. Det tog det kun en session at foretage en ændring, så mindet om chefen eller firmaet ikke mere påvirkede hendes humør.
Mette er tilbage på arbejdsmarkedet i en stilling som hun betegner som et drømmejob.

top

Angst for slanger

Umiddelbart er angst for slanger ikke er større problem i Danmark. Men for Lisbeth var hendes angst så slem, at hun fik sin mand til at læse avisen igennem inden hun fik den, hvis der nu skulle være et billede af en slange. På samme måde fik hun det fysisk dårligt, hvis hun så en slange på film.
Da hendes angst var værst, kunne hun ikke have støvsugerslangen hængende over nakken, når hun flyttede støvsugeren i forbindelse med rengøring.
Nu har hun intet problem med at se på billeder af slanger og røre ved billederne. Hun har også været til foredrag, hvor foredragsholderen havde en slange med, uden det gjorde hende angst.

top

Ændring af overbevisningen; ’jeg SKAL være den bedste’

Peter følte at han blev bremset i at gå i gang med de ting, han inderst inde rigtig gerne ville. Ved vores første samtale fandt vi ud af, at Peter havde en overbevisning der begrænsede ham. Han SKULLE bare være den bedste til det han gjorde. Det bevirkede, at hvis han ikke ville blive den bedste til det han gik i gang med, så ventede han til han var den bedste.
Det er ikke nødvendigt at kende årsagen til en overbevisning, men Peter nævnte selv, at han som barn blev rost meget når han gjorde noget godt, hvorimod der ikke blev gjort noget særligt ud af ’almindelige’ præstationer. Peter havde i øvrigt udelukkende gode minder om sin barndom og sine forældre.
Peter ønskede sin overbevisning ændret, så det var tilstrækkeligt at være ’god nok’, inden han kastede sig ud i noget nyt uden nødvendigvis at skulle være den bedste. Efter at have talt om hvad ’god nok’ omfattede, gik vi i gang med forandringsarbejdet.
Efter to sessioner vurderede Peter selv at han nu var klar til at kaste sig ud i de udfordringer, som han havde holdt sig tilbage fra.

top

Træt, udmattet og uden overskud

Lotte er alenemor og havde haft en længere periode, hvor hun var fuldstændig færdig når hun kom hjem fra arbejde. Det eneste hun havde overskud til, var at ligge på sin sofa med lukkede øjne og døse. Nogen gange sov hun, men det meste af tiden brugte hun på at fortælle sig selv, at hun burde være en god mor for sine børn, få motioneret og i det hele taget få mere ud af sit liv. Der skete bare ingenting. Den dårlige samvittighed gjorde hende bare endnu mere træt.
Hun ønskede en forandring, så hun blev fuld af energi. Under vores samtale bad jeg hende om at finde en situation, hvor hun var fuld af energi. Ved hjælp af en enkelt NLP øvelse opnåede Lotte den forandring hun ønskede.
Allerede dagen efter vores session løb hun en kort tur, og i løbet af de næste måneder begyndte hun at motionerer mindst hver anden dag. Hendes energiniveau og aktivitetsniveau steg dramatisk.
Den eneste ulempe er at hun i dag stadig ikke er i stand til at tage en lur på sin sofa.

top

Eksamensangst

Anne var flittig i gymnasiet og hun havde det godt socialt i sin klasse. I undervisningen klarede hun sig rigtig fint. I fritiden spillede hun håndbold, trænede i fitnesscenter og hang ud med veninderne. Hjemme havde hun et godt forhold til både sine forældre og sine søskende.
Der var dog en ting der kunne fremkalde en panisk angst i hende, og det var eksamen. Hun fik kraftig hjertebanken, begyndte at svede og så begyndte hun at ryste. Først kroppen og kort efter stemmen. Det bevirkede, at hun ikke kunne sige noget eller svare på spørgsmål. Det gjorde hende endnu mere nervøs, og hun var flere gange brudt grædende sammen til eksamen.
Da jeg først talte med Anne begyndte hun at ryste og græde blot ved at tale om eksamen. Det fik vi hurtigt ændret.
Jeg var meget glad og stolt på hendes vegne, da hun lige efter en eksamen sendte mig denne sms, Hej. Jeg er lige kommet ud fra eksamen – det gik super godt, og jeg var helt rolig. Og jeg fik topkarakter :)
Hendes gode præstation til eksamen er naturligvis udelukkende hendes egen fortjeneste, og uden eksamensangsten til at spænde ben for sig, kunne hun brænde igennem og vise sin lærer og censoren, hvad hun havde lært.

top

Modtag mail med rabatter, nyheder og gaver fra Velysion Coaching

Like på Facebook