De fleste danskere betaler tusindvis af kroner til hypnotisører, hvert år – og de opdager det ikke engang selv.
Som ung havde jeg en god kammerat (jeg har ham faktisk stadig) og ind i mellem var vi ude at købe ind sammen. Da vi var nogle fjollehoveder, gik der sport i at tage små ubrugelige varer fra hylderne og lægge dem ubemærket i den andens kurv. Det var en stor succes, når man kunne få den anden til at købe en lille pakke sukat og han ikke opdagede det, før hans vare skulle pakkes.
Det var en harmløs spøg og før eller siden opdagede vi, at vi var blevet narret og kunne få vores penge tilbage, ved at bytte det vi havde købt for meget.
Men hvordan vil du have det med, at en fremmed går med dig på indkøb, lægger ting du ikke har behov for i din kurv og forhindrer dig i at opdage, hvilke varer der er tale om? Varer som samlet set kan løbe op i tusindvis af kroner om året.
Det vil ikke være så fedt vel? Sagen er bare at det sker allerede nu – også for dig selv om du måske ikke tror på det.
Hvordan sker det?
Det sker gennem reklamer. Gammeldags reklamer er forholdsvis lette, at gennemskue for moderne mennesker som dig og mig. De har en form, hvor du blev præsenteret for et produkt, en lykkelig forbruger fortalte om, hvor pragtfuldt et produktet er og så fortæller en autoritet (ofte en skuespiller i hvid kittel) som at det var bevist at dette produkt var langt bedre en konkurrenterne – og at det kan bevises.
Den type reklamer kan nutidens kritiske forbrugere godt gennemskue ikke passer og derfor har reklamebranchen taget et nyt supervåben i brug.
Nedenfor er der links til to meget virkningsfulde reklamer og jeg vil bede dig om at se dem inden du læser videre:
Venskab mellem hest og (pokkers nuttet) hund
Rørende Valentins reklame
Begge reklamer har en del til fælles, ud over at de giver en ellers rå mand en klump i halsen. De opbygger en følelse i seeren, som de fleste mode mennesker længes efter. Stærkt venskab, kærlighed og samhørighed. Smukke billeder med nuttede dyr, smukke mennesker, natur og masser af klavermusik er virkemidlerne som den stærke følelse bygges op med.
De to reklamer har også det tilfælles at deres produkt ikke bliver vist i reklamen og at handlingen i reklamen og følelsen der opbygges intet har med produktet at gøre. Overhovedet. (Ok hende kvinden i reklame nummer to har et pænt hår men det er også eneste sammenhæng jeg kan få øje på).
Det eneste der gøre de små film til reklamer er, at når følelserne er på det absolutte højdepunkt afsløres det brand, der står bag reklamen.
Så hvad er problemet?
Problemet er at reklamer af denne type, knytter et bestemt brand til en følelse, som du gerne vil have. Det betyder, at du ubevidst vil have en positiv præference over for visse brands, frem for andre selv om kvaliteten måske er lavere og prisen er højere.
I mine øjne er det specielt et problem, fordi du ikke har bemærket at det sker.
Den er god med dig. JEG bliver ikke påvirket af reklamer!
Sjovt du nævner det – der er foretaget ganske store undersøgelser, der viser at langt de fleste mennesker ikke mener de bliver påvirket af reklamer. Samtidigt er det dokumenteret gang på gang, at virksomheders salg stiger efter en succesfuld reklamekampagne.
De milliarder, der hvert år bruges på reklamer, kommer tilbage til annoncørerne i flerfold.
Det interessante er, at hvis du blev bedt om at gøre rede for, hvorfor du har købt netop de varer du har i din kurv, så vil du have en begrundelse for dem alle sammen. Selv dine impulskøb!
Hvad skal jeg gøre for at undgå at blive påvirket af reklamerne?
Du kan undgå at se reklamer overhovedet – men det er nok urealistisk. Og de små søde historier i reklamerne kan minde dig om, vigtige værdier du glemmer at dyrke.
Du kan påvirke dine følelser omkring et brand, hvis du laver din egen mentale mod-reklame. Du kan forestille dig noget der giver dig en dårlig følelse, fx scener fra et slagteri, hungersnød i Afrika, drab af babysæler og mens du har den dårlige følelse i kroppen tænke på det brand du netop har set en positiv reklame for.
På den måde mere end ophæver du reklamens magt over dig. Prøv det en gang.
I den mindre ekstreme ende af skalaen kan du stille kritiske spørgsmål til dig selv omkring de vare du køber når du er på indkøb – vær særligt opmærksom på kendte brands – både danske og udenlandske.
For et par dage siden skulle jeg købe en billig deodorant. Jeg var på indkøb i et varehus med et stort udvalg – også i billige deodoranter. Valget faldt tilfældigvis (nej vel!) på en Sanex deodorant og i det jeg tog den ned fra hylden fløj mottoet ‘Sanex holder huden sund’ gennem mit hoved. Frit fra hukommelsen tror jeg det er et slogan fra en kampagne i 90’erne.
Det er oplevelser som den og mange tilsvarende som årsag til dette blogindlæg.
Jeg kunne holde et dagslangt seminar om de mekanismer, der er i spil når vi oplever en reklame og hvordan reklamernes påvirkning er med til at forme din underbevidsthed – men jeg må vist hellere stoppe her.
Kunne du godt tænke dig mere information om emnet så efterlad en kommentar nedenfor.
Skriv et svar