Hypnose og angst

Angst og hypnose

Af Sune Velysion

Angst er en følelse og den styres af underbevidstheden. Derfor kan angst ikke fjernes via logiske argumenter. Du kan logisk godt fortælle dig selv at der ikke er noget at være bange for. Andre kan fortælle dig at faren er drevet over. Men det hjælper ikke. Følelsen er der stadigvæk.

Meget forenklet kan man sige, at en fobisk angst oprindeligt er opstået i en situation, hvor du har følt at du var i fare enten mentalt, fysisk eller følelsesmæssigt. Den følelse af angst bliver ’optaget’ i kroppen på sammen måde som lyd bliver optaget på en diktafon og den kan fx være associeret til små lukkede rum, edderkopper eller højder. Det betyder at du mange år senere kan opleve en meget stærk angstfølelse eller endda panik ved at blive konfronteret med små lukkede rum, edderkopper eller højder. Ofte er tanken om disse ting nok til at udløse et stærkt ubehag. Nogen gange dæmpes angst og fobier med årene. Der er eksempelvis flere børn end voksne der er bange for mørke, men ofte vil angsten følge dig, til du selv gør noget aktivt for at fjerne den.

I hypnose arbejdes direkte med underbevidstheden. Derfor kan vi arbejde direkte med angsten og fjerne den. Hjernen skal hjælpes til at acceptere at faren er overstået.

I modsætning til praktiserende psykologer arbejder vi i hypnosen ikke nødvendigvis med årsagen til angsten. Tanken er at årsagen ikke er tilstedeværende længere og derfor ikke er nødvendig at kende i forbindelse med dæmpning af symptomerne. På samme måde som en læge ikke behøver at kende årsagen til et brækket ben – han kan nøjes med at koncentrere sig om symptomet.
Det er vigtigt at bemærke, at angst er en mekanisme der er skabt for at beskytte dig. Derfor er det i mange tilfælde en god ide at bevare en opmærksomhed i forhold til det, du har været angst for. Det er eksempelvis ikke en god ide at være fuldstændig frygtløs i forhold til højder.

Andre der har læst denne side har også læst
Angstforløbet
Lavt selvværd
Om hypnose

Image courtesy of chrisroll at FreeDigitalPhotos.net

Modtag mail med rabatter, nyheder og gaver fra Velysion Coaching

Like på Facebook