Jeg havde ganske store forventninger til bogen Hypnosis and Hypnotherapy – Basic To Advanced Tekniques For the Professional, som er skrevet af Calvin Banyan og Gerald Kein, to markante skikkelser inden for moderne hypnose. Jeg blev positivt overrasket, så på trods af et par skønhedspletter lander karakteren på (4.5 / 5).
Bogen starter ganske ubeskedent med at udråbe sig selv som en klassiker, inden for hypnoselitteratur – og her må jeg give den ret.
Den gennemgår alle aspekter som praktiserende hypnoterapeut; hvad bør du have styr på inden du begynder som praktiserende hypnoterapeut, ting der er værd at overveje i forhold til indretningen af din praksis og ikke mindst en gennemgang af en hypnosesession fra pre-samtale til efter opvågningen.
I alt er der 180 teknikker, råd samt tips og tricks. Og uanset om du er nybegynder eller garvet vil der være noget du kan bruge. Om ikke andet vil du blive mindet om kraftfuldt teknikker som du ikke har benyttet i årevis.
Det gør bogen særligt god, er at den virker meget gennemarbejdet og er så velskrevet. Hvert eneste råd er pakket med nyttig information som du kan tage direkte i anvendelse. Større ting men også nogle meget fine detaljer.
Et godt råd jeg bruger næsten dagligt, når jeg har klienter i traditionel hypnose, er en skjult test kombineret med fraktionering. Rutinen passer fint ind i en Elman induktion. Fortæl klienten at om en øjeblik vil du tælle til tre. På tre skal klienten åbne sine øjne og når klienten lukker øjnene kan denne fordoble sin afslappethed eller hypnosedybde. Tæl til tre 2-3 gange – hold øje med om øjnene er blanke og fjerne – så er du sandsynligvis allerede i mål. Den efterfølgende gang tæller du kun til to. Åbner klienten øjnene er hypnosen er næppe dyb nok, men holder hun øjnene lukkede så følger hun dine forslag og er allerede på omkring niveau 3 på aron skalaen. Hurtigt, elegant og skjult.
Og her er der tale om et mindre teknikker blandt de 180.
Omkring en tredjedel af Hypnosis and Hypnotherapy bliver brugt på regression og selv om det er det mest anvendte værktøj for de fleste hypnoterapeuter så synes jeg det er lige i overkanten – men det skyldes måske jeg læste den lige efter Roy Hunters bog The Art of Hypnotic Regression Therapy: A Clinical Guide.
Som altid skal du altid have din kritiske sans med som passager, når du læser en bog. Det første råd overhovedet i bogen, er at inden du starter som hypnoterapeut bør du lade dig uddanne af de bedste instruktører – et meget belejligt råd når forfatterne selv er meget anerkendte terapeuter og netop udbyder uddannelse af hypnoterapeuter. Visse råd er mere relevante på det mere restriktive amerikanske marked.
Overordnet set en formidabel bog. Den bedste jeg har læst omkring hypnose ind til nu. En bog som både kan læses igen fra omslag til omslag eller bruges som opslagsværk. Da jeg læste bogen første gang, var jeg meget optaget af fortdybere; hvad skal de til for efter når vi har vores klient på Aron skalaens niveau 3-4 stykker efter en Elman induktion? Hvordan virker de?
Og i de tilfælde er det rart at kunne dykke direkte ned i Banyan og Keins tanker om fordybere.
Skulle jeg kun eje en hypnosebog skulle det være denne her. Men heldigvis er der ikke den slags begrænsninger i verden
P.S. Jeg har ikke modtaget nogen form for støtte eller ydelser fra nogen side da jeg skrev denne boganmeldelse. Jeg anmelder udelukkende bøger som en hjælp til kollegaer og hypnoseinteresserede.
Skriv et svar