Klaustrofobi

Klaustrofobi

Klaustrofobi er en angstform, der opstår, når du føler dig lukket inde

Klaustrofobi bliver ofte betegnet; frygten for lukkede rum – men det er ikke helt rigtigt. Mange tror fejlagtigt, at klaustrofobi udelukkende er knyttet til lukkede rum, men det er langt fra altid tilfældet. Følelsen af klaustrofobi kan opstå i trange, lukkede rum som elevatorer, i biler men kan også opstå i andre sammenhænge, hvor du føler dig indelukket. Det kan være til koncerter, når du er tæt omgivet af mennesker og ikke kan bevæge dig, eller hvis du får særligt stramt tøj på såsom en våddragt.

Klaustrofobi – symptomer

Symptomerne for klaustrofobi er en angstreaktion i situationer som dem beskrevet ovenfor. Ofte er tanken alene om at være indelukket nok til at udløse angst eller endda panik. Maven knuger sig sammen, du kan føle trykken for brystet, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelser, der kan blive så voldsomme, at du besvimer. Høj puls, hjertebanken og svedeture er ofte også symptomer. Nogle oplever panikangstanfald med meget kraftige kropslige reaktioner, og du kan opleve at være helt ude af dig selv – helt ude af kontrol.

Som resultat vælger mange med klaustrofobi at undgå situationer, hvor angsten udløses, men det kan være meget stærkt begrænsende. Jeg havde en klient, der inden behandlingen, på trods af et brækket ben og krykker, valgte en smertefuld tur op af trapperne til anden sal frem for en tur i elevatoren.

Klaustrofobi behandling

Jeg anvender oftest en kombination af samtale og hypnose i arbejdet med klaustrofobi.
Vi tager udgangspunkt i de følelser, som du mærker, når din klaustrofobi er værst, og jeg hjælper dig til at fjerne koblingen mellem den stærke angstfølelse og de situationer, hvor du tidligere har mærket den, så du fremover kan bevæge dig overalt uden at blive begrænset af angsten.
Alle kunder, jeg har arbejdet med, har mærket en positiv forandring allerede efter første session.
Efter første behandling opfordrer jeg til, at du forsøger at bringe dig i en situation, hvor angsten normalt ville blive udløst. Start ikke med din største frygt men med en situation, hvor du tidligere oplevede en moderat frygt. Føler du ingenting så fortsæt til en situation, der tidligere føltes endnu værre.

Vær forberedt på at bruge 3 sessioner at slippe af med din klaustrofobi, selv om vi nogen gange når helt i mål på første session.

Klaustrofobi – case

Rasmus er en ung erhvervsleder, der har styr på sin karriere og sin øvrige tilværelse. Derfor generer det ham voldsomt at have en begrænsende klaustrofobi. Han får hjertebanken, når han tager en stram bluse over hovedet. Han undgår elevatorer men har udviklet en strategi, så han nogle gange kan udholde at køre med dem. Tilsvarende er der en række hverdagssituationer, hvor han føler ubehag eller decideret panik.
Efter første session kan Rasmus tage en bluse på uden nogen reaktion. Han kan også gå ind i en elevator og lade dørene lukke sig. Han kunne dog ikke trykke på knappen og tage turen med elevatoren.
En efterfølgende session afholdt vi direkte i en elevator og umiddelbart udenfor. Efter denne session tog vi hen til en elevator som Rasmus aldrig har kørt med. Han tog turen selv og oplevede ikke anden kropslig reaktion end en svag kilden i maven.

Book din tid online nu ved at klikke her

Eller ring til mig på 7120 1779 og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Image courtesy of papaija2008 at FreeDigitalPhotos.net

Modtag mail med rabatter, nyheder og gaver fra Velysion Coaching

Like på Facebook