Der er en vis forvirring omkring begreberne selvværd og selvtillid.
Og det er ikke så underligt, for læser du artikler online vil du ofte støde på modsætningsfyldte forklaringer. Men kan det ikke være lige meget? Er det ikke bare et spørgsmål om ord. Tja – det er bare ord, men når du går til lægen er det også vigtigt at du kender forskel på migræne og dirre – ellers angriber lægen problemet fra den forkerte ende.
For at kaste lys over begreberne, vil jeg introducerer begrebet selvfølelse, som sjældent benyttes af andre end professionelle terapeuter.
Selvfølelsen er, som begrebet også lægger op til, hvordan føles det at være mig lige nu, i denne situation. Det er altså en følelse som ændre sig alt efter, hvilken kontekst du befinder dig i.
Selvtilliden er din tillid til din evne til at gøre, hvad du bør være i stand til at gøre. Du kan eksempelvis være en god forældre eller være dygtig til dit arbejde. Din selvtillid inden for bestemte områder vil typisk styrkes igennem livet, efterhånden som du bliver dygtig til, det du gør mest. Betydningen af begrebet findes i ordet; din tillid til dig selv.
Selvværdet er den værdi du tilskriver dig selv. Hvad mener du selv du er værd når du ikke præsterer noget men bare er til. Selvværdet er den samme uanset, hvor du går og står. Den kan være svær at ændre på selv. Er dit selvværd lavt er en eller anden for for terapi en god ide.
Der er en simpel sammenhæng mellem de tre begreber, der er som følger:
Selvtillid + Selvværd = Selvfølelse
Sammenhængen er ikke direkte matematisk som formlen antydet, men den er nyttig i forhold til at forstå sammenhængen mellem begreberne. Lad mig skitserer en række cases:
Case 1: Høj selvtillid og lavt selvværd. Lise har en grundlæggende følelse af værdiløshed. Tilgengæld er hun super dygtig til sit arbejde. Så når hun er på arbejde høster hun en masse ros og anerkendelse og derfor er hendes selvfølelse i arbejdssammenhænge høj. Af samme årsag har hun tendens til at begrave sig i arbejde og arbejder gerne over.
Case 2: Lav selvtillid og højt selvværd. Preben hviler i sig selv og folk kan godt lide at være sammen med ham på grund af hans indre ro. Han føler sig værdifuld.
Ind i mellem går han med vennerne ud at bowle, vel vidende at han næsten med garanti taber. Men selv om han taber er hans selvfølelse høj. Det er ikke vigtigt for ham at være den bedste bowler, han nyder at være sammen med sine venner – på samme måde som han i øvrigt også nyder at være alene. Når det er sagt vil han da hellere vinde end at tabe.
Case 3: Lav selvtillid og lavt selvværd. Forestil dig Lise fra case 1 får en ny chef, som flytter Lise til en anden afdeling, hvor hun ikke har nogen erfaring. Pludselig er hun ikke længere, den som alle spørger om hjælp. Hun får kun meget lidt ros – ja faktisk er hendes chef lidt efter hende en gang i mellem. Dermed er Lises selvfølelse når hun er på arbejde lav. Det betyder, at hun har det dårligt når hun er på arbejde. I den type situationer, som er meget almindelige, oplever en person som Lise ofte flere sygedage, laver energi og livsmod og ikke sjældent stress og depression.
Havde Preben fra case 2 oplevet et tilsvarende skifte på arbejdspladsen, ville han nok også være frustreret, vred eller måske ked af det, men i et mindre omfang. Han vil ikke vende modgangen på arbejdspladsen mod sig selv. Han ved at han er værdifuld – det ændrer hans arbejdssituation ikke ved.
Et højt selvværd giver altså er stor robusthed når det kommer til påvirkninger udefra.
Lav selvtillid er forholdsvist enkel at slippe af med, det handler om at arbejde r**** ud af bukserne for at blive bedre til det man ikke er god nok til – eller alternativt opgive at blive dygtig inden for de pågældende område og bruge sine kræfter på noget andet. Jeg har for længst opgivet at blive en dygtig fodboldspiller – til gengæld er der en række andre ting, som jeg er dygtig til.
Lavt selvværd er lidt sværere at arbejde med. For det første er selvværdet svært at få øje på udefra og derfor får du ikke andres tips og tricks til, hvordan du kan højne det.
Det korte forklaring på hvordan selvværdet højnes er meget enkelt teoretisk men samtidigt meget svært i praksis for de fleste. Du skal elske dig selv med hud og hår. På trods af at du ikke føler at du slår til i alle situationer. Det er lettere sagt end gjort og i en senere artikel vil jeg give nogle bud på, hvordan du kommer i den rigtige retning.
Der er ingen tvivl om at et lavt selvværd vil forringe din livskvalitet. Samtidigt er det en meget udbredt lidelse. En stor undersøgelse foretaget af Cormark fastslår at 20 procent af alle danskere lider af lavt selvværd. 6 procent svarer at de ofte føler lavt selvværd eller at de ikke slår til og 14 procent svarer at de jævnligt føler lavt selvværd eller at de ikke slår.
Som behandler er jeg næsten dagligt i kontakt med personer, som har problemer med lavt selvværd. De kommer dog ikke til mig for at blive behandlet for lavt selvværd, men derimod nogle af de symptomer og følgesygdomme som følger i kølvandet på lavt selvværd, blandt andet; stress, depression, spiseforstyrrelser, alkoholisme, ludomani og stofmisbrug. Ikke sjældent fører disse lidelser til ledighed som forstærker en lav selvfølelse. Og så kan der opstå en negativ nedadgående spiral.
Så har du problemer med selvværdet er der god grund til at få hjælp til at få det bedre.
Book en tid eller ring til mig på
Andre der læste denne artikel læste også:
Lavt selvværd
Depressionsforløbet
