Slangefobi

slangefobi

Slangefobi er en forholdsvist forholdsvis hyppigt forekommende fobi, der dog heldigvis sjældent er til alvorlig gene i hverdagen, når man bor i et land som Danmark. Slangefobi hænger dog ofte i større eller mindre grad sammen med en mere generel fobi overfor krybdyr og padder. Jeg har blandt andet været i kontakt med en kvinde, der undgik at opholde sig i sin have i ugevis, fordi hendes datter havde set en frø derude.
I tilfælde hvor slangefobien bliver en styrende faktor i dit liv, synes jeg, det er på tide at gøre noget ved den (se case længere nede på siden).

Symptomerne er hjertebanken, svedeture og uro i kroppen. Kroppen ryster, mange oplever trangen til at flygte og nogle skriger.

Behandling:
Slangefobi anbefaler jeg som udgangspunkt, at behandle med hypnose, der er virkelig effektiv til behandling af fobier. Der findes også effektive coachingværktøjer, som jeg gør brug af i visse tilfælde.
En session forløber typisk ved, at kunden forestiller sig et scenarie der udløser angsten, og giver det en karakter på skalaen fra 0 til 10. I nogle tilfælde, hvis kunden kan klare det, kan tegninger eller billeder af slanger benyttes. Det er i hvert enkelt tilfælde en vurdering, kunden er med til at foretage.
Herefter foretager vi det egentlige forandringsarbejde med enten hypnose eller coaching.
Efterfølgende gentager vi øvelsen med at genkalde en angstprovokerende situation, eller se på et billede af en slange for at undersøge, om vi har nået vores mål i arbejdet med slangefobien.

Har du behov for det, kan forandringsarbejdet foretages i nærheden af levende slanger fx i en dyrehandel eller et krybdyrhus i en zoologisk have. Står du eksempelvis og skal på en rejse til naturfulde områder med mange slanger, kan det være en god ide at have været tæt på en levende slange, inden du møder en i det fri.

Case
Lise var bange for slanger. Faktisk var hendes slangefobi så slem, at hun fik sin mand til at læse avisen igennem, inden hun fik den, hvis den nu skulle risikere at indeholde et billede af en slange. På samme måde fik hun det fysisk dårligt, hvis hun så en slange på film.
Da hendes angst var værst, var hun så plaget, at hun end ikke kunne have støvsugerslangen hængende over nakken, når hun flyttede støvsugeren i forbindelse med rengøring.
Da vi påbegyndte arbejdet med hendes fobi, var hun ikke istand til at se på et billede af en slange uden at mærke voldsom angst. Allerede efter første session ændrede denne tilstand sig markant og hun kunne nu se på slangebillederne uden voldsomme reaktioner.
I dag, efter to sessioner har hun intet problem med hverken at se på billeder af slanger eller at røre ved billederne. Hun har også været til foredrag, hvor foredragsholderen havde en slange med, uden det gjorde hende angst. Hun synes dog stadig ikke at de er pæne at se på.

Book din tid online nu ved at klikke her

Eller ring til mig på 7120 1779 og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Image courtesy of gubgib at FreeDigitalPhotos.net

Modtag mail med rabatter, nyheder og gaver fra Velysion Coaching

Like på Facebook