Tandlægeskræk er som navnet antyder, situationsbestemt og opstår hos tandlægen eller ved tanken om tandlægebesøg.
Symptomerne ved tandlægeskræk er en angstreaktion, der kan spænde fra svedeture, høj puls, maven der knuger sig sammen, til voldsom følsomhed i mundregionen, hvorfor evt. smerte i forbindelse med en tur hos tandlægen, vil frygtes og opleves som helt uudholdelig. I værste fald kan tandlægeskræk resulterer i panik anfald og besvimelse.
En kedelig sideeffekt, som de manglende tandlægebesøg ofte medfører, er den utilstrækkelige tandpleje, der slutteligt kan medføre tandlidelser, der udvikler sig alvorlige tandproblemer og smertefulde betændelsestilstande. Smerterne i munden udløser tanken om tandlægen, som igen udløser tandlægeskrækken, og så kan du være fanget i en ond cirkel.
Lider du af tandlægeskræk, vil du måske også opleve, at du undgår at komme for tæt på andre med din mund, fordi du er bange for, om de skal se dine tænder eller tænke at din ånde er dårlig. Af samme grund oplever nogen med tandlægeskræk, at de holder op med at tale i forsamlinger og gradvist isolerer sig mere og mere socialt.
Behandling
Tandlægeskræk kan behandles på flere niveauer. Først og fremmest behandles angsten for at møde op hos tandlægen. Til denne del anbefaler jeg hypnose, dog findes der nogle meget effektive coahcingværktøjer der ligeledes kan benyttes.
Vi tager udgangspunkt i de følelser, som du mærker når din tandlægeskræk er værst, og jeg hjælper dig til at fjerne koblingen mellem den stærke angstfølelse og de situationer, hvor du tidligere har mærket den, så du fremover kan gå til kontrol og behandling hos tandlægen uden at blive begrænset af angsten.
For nogen er denne del tilstrækkelig.
Andre ønsker derimod også at arbejde med følelsen af den smerte, som de oplever i forbindelse med og efter tandlægebesøg. Smertekontrol er et struktureret forløb der typisk tager seks sessioner.
Nogen kunder ønsker, at jeg tager med til tandlægen første gang efter deres tandlægeskræk er væk eller reduceret betydeligt. Det gør jeg gerne – ring eller skriv så aftaler vi nærmere.
Book din tid online nu ved at klikke her
Eller ring til mig på 7120 1779 og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig.